Offline programmering

OFFLINE PROGRAMMERING (OLP)


Generering af robotprogrammer

 

Hovedformålet ved offline programmering er at reducere nedetid på anlægget i forbindelse med programmering. Det har dog også et kvalitetsformål, da det er muligt at håndtere processen meget præcist, selv når geometrier og procesparametre bliver komplekse. Et OLP program kan variere fra et groft program, som danner basis for videre programmering ved robotten, til "plug’n’play" programmer, der ikke behøver finjustering (touch-up). Dette afhænger af de muligheder hardwaren tilbyder, samt formålet med programmeringen.

 

  • Opbygning af robotcelle (3D model med kinematik)

Hvis robotcellen ikke allerede er modelleret på et tidligere stadie, er dette den første opgave. En virtuel celle der matcher den fysiske celle, er hele grundlaget for at få succes med offline programmering.

 

  • Kalibrering af celle (eliminering af forskellene mellem fysisk og virtuel celle)

Når der downloades programmer fra et virtuelt, og dermed teoretisk miljø, til en fysisk installation, er det nødvendigt at kompensere for de små forskelle der uundgåeligt vil være. Dette gøres ved at kalibrere den virtuelle model.

 

  • Procesparametre (parametrisering af et håndværk)

En meget vigtig forberedelse til OLP arbejdet er at identificere procesparametrene for de enkelte processer. Dette er grundlæggende et spørgsmål om at konvertere et manuelt håndværk til en række målbare parametre. Eksempelvis skal brændervinkler, svejsehastigheder m.m. defineres, som en funktion af produktets karakteristika.

 

  • OLP programmering (offline programmering og simulering af robotter)

Dette er det egentlige offline programmeringsarbejde, hvor parter/emner loades ind i den virtuelle robotcelle og procesbaner og via-lokationer bliver genereret og valideret.

 

  • On-demand OLP (udliciteret OLP arbejde, når behovet opstår)

Hvis I vælger at varetage offline programmeringen internt, tilbyder vi en "OLP on-demand" service, som afhjælper eventuelle spidsbelastninger i programmeringsarbejdet. Hurtigt og fejlfrit, med udgangspunkt i de tilgængelige processpecifikationer.

 

Alt simulerings- og OLP-arbejde der foregår hos Simfact, tager udgangspunkt i Visual Components Robotics OLP (tidligere Delfoi) software portfolio, som understøtter et bredt spekter af robotprocesser. Vi er Visual Components VAR (Value Adding Reseller) partner i Danmark og forhandler softwaren sideløbende med vores serviceaktiviteter. Se mere om Visual Components Robotics OLPs applikation til robotsvejsning herunder, eller de øvrige OLP applikationer her.